Hver måned sætter vi fokus på et af vores medlemmer – I december måned sætter vi fokus på en af vores hurtigt voksende virksomheder nemlig Knud Jørgensen El ApS.

Knud Jørgensen El har med udgangspunkter i Billund, Grindsted, Esbjerg, Gørding og Nebel ved Vorbasse og med over 37 fastansatte fuld fart på. Knud Jørgensen El købte tilbage i 2017 Billund El-service, som blev en filial i det anpartsselskab, der nu i fællesskab ejes af Bent Kristensen, Henrik Terp Kristensen og Bo Krolykke.
Virksomheden fik i sidste uge også Billund Kommunes anerkendende pris Rødder & Vinger. Voksenudvalget i Billund Kommune uddeler hvert år virksomhedsprisen Rødder & Vinger til en virksomhed, som gør en særlig indsats i forhold til, at ledige eller udsatte borgere kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Firmaet oplever stor travlhed i denne Coved-19 periode og har derfor været nødt til at tilkalde vikarer, så nu er arbejdsstyrken oppe på 40 mand. Det kan, på grund af den travlhed branchen også har på landsplan, være svært at få fat i uddannede elektrikere, og derfor har Knud Jørgensen El valgt at tage otte lærlinge ind i firmaet.

Udover de store projekter, som de er med i, så skal private også have udført mange opgaver. ”Når folk går hjemme og ikke kan komme på ferie, skal de have lavet noget hjemme og måske nyt køkken eller en verden af andre opgaver” – fortæller Henrik Terp Kristensen.

I vores område er det f.eks. det store interessante byggeprojekt LOOPS, der opføres af Billund Boligforening og Junge Byg. Byggeriet indeholder 120 lejligheder og 2000 m2 erhverv i området mellem Ole Kirks Vej, Hovedgaden og Granvej i Billund

Men også på det spændende byggeri Kastanjehjørnet i hjertet af Billund – har Knud Jørgensen El-entreprisen. Arkitekten bag byggeriet er Bjarke Ingels Group og er et byggeri mellem KIRKBI, Billund Boligforening og Billund Kommune, hvor det er tænkt til, at generationer kan mødes.

Knud Jørgensen El kan bryste sig af to gazellepriser på grund af den øgede vækst – men selv om de oplever stor stigning på opgavemængden, og der satses på flere byggeprojekter, vil man ikke glemme kerneforretningen.

Det er den gode service, vi er kendt for, siger de tre ejere, der i det daglige føler, at de er gode til at fordele opgaverne mellem sig, siger Henrik Terp Kristensen.

FAKTA: ”El-installatør Knud Jørgensen er grundlæggeren af Knud Jørgensen ApS. Knud startede som selvstændig el-installatør tilbage i midten af 80’erne, og d. 26. juni 1992 blev selskabet stiftet, dog først under navnet Esbjerg El & Hvidevareservice APS, hvilket stammede fra en installatør virksomhed i Esbjerg, som Knud købte af sin tidligere mester. Senere blev selskabet omdøbt til Knud Jørgensen ApS. Knud drev her igennem el-installatør virksomhed i mange år sideløbende med hvidevaresalg og service gennem navnet Den Grønne Butik”.

Læs mere om firmaet i denne artikel eller på deres hjemmeside.