Hver måned sætter vi fokus på en af vores medlemsvirksomheder i Billund kommune – Her i februar tager vi Jer med på Susannes Møbjergs rejse fra 40 års ansættelse til selvstændig iværksætter.

Tilbage i oktober måned 2020 kom Susanne Møbjerg forbi til et af vores informationsaftener for iværksætter med en lyst til at starte hendes egen virksomhed med fokus på bogholderi og administration. Lysten til at få foden under ejet bord blev har luret længe, men blev for alvor skabt, da det blev besluttet at Susannes arbejdsplads gennem 40 år, Billund Trav, ved udgangen af 2021 skal lukkes ned. Arbejdsugen havde efterhånden i flere år bestået af at være lejet ud til flere organisationer og firma med relation til væddeløbssporten.

Så efter 40 år på travbanen i Billund har Susanne takket nej til nyt, fast arbejde og besluttede sig i stedet for til at blive selvstændig med eget firma, Møbjerg Regnskab og Administration. ”Der skulle ske noget nyt nu” fortæller Susanne Møbjerg.

’Møbjerg Regnskab og Administration er et firma, hvor alt kan ske’, siger Susanne Møbjerg. Hun afviser nemlig ikke, at hun vil ansætte en medarbejder eller finde sig et lille kontor ude i byen, men her i opstartsperioden har hun kontoret på hjemmeadressen på Rømøvej i Grindsted.

Lige nu er Susanne i vores iværksættermiljø GROW her ved Billund Erhvervsfremme hver mandag, men hun har allerede rygende travlt med kunder fra nær og fjern, så tiden er knap. Susanne Møbjerg laver regnskab og administrative opgaver for de små og mindre virksomheder i det midtjyske, men har også to sjællandske kunder.

Susanne fortalte på et ugemøde i november i GROW, som afholdes hver mandag sammen med de andre iværksættere, at hun har fået en ny kunde i Kolding, som gerne vil have hende en dag om ugen på kontoret i Kolding. På det tidspunkt havde hun allerede to ”dagskunder” om ugen på hånden. Flere af hendes kunder har dog kun brug for hende en halv til en hel dag om måneden.

Målet er af få en kundekreds, som ud over et par store kunder består af  håndværkere, detailbutikker, mindre produktionsvirksomheder, som alle er bedre til at lave det, de kan, fremfor at skulle sidde og koncentrere sig om tal.

Susanne Møbjerg har haft lidt kriller i maven over at skulle starte op som selvstændig, for kunne hun skaffe kunder nok. Men efterhånden er det gået op for hende, at der er stor behov for det, hun kan, og derved kan hun lægge krilleren i maven lidt på hylden, nu hvor hun er typen, der ’helst går med livrem og seler’, siger Susanne Møbjerg. Susanne er medlem af brancheforeningen ”Cereda” som giver tryghed i form af godkendelser, erhvervsansvarsforsikringer mm.

Læs mere her.