Industriens Dag sætter fuldt fokus på industrien i Trekantområdet og inviterer til en dag fuld af inspiration, oplæg, viden, debat og netværk. Industriens Dag giver dig konkret og brugbar viden og en masse inspiration til Trekantområdets produktionsvirksomheder.

 

Industriens konkurrencekraft og forretningsmodeller er under pres. Stigende krav om bæredygtig produktion, digitalisering, automatisering og forsyningssikkerhed vil forandre både produkter og produktion – og ikke mindst din virksomheds forretningsmodel

Udviklingen rummer usikkerheder og faldgruber, men også store potentialer og muligheder for industrivirksomheder.

 

På Industriens Dag tager vi greb om tidens globale industritrends og dykker ned i morgendagens krav til industrien.

 

Du får inspiration og konkret hands-on viden til, hvordan I kan tage omstillingen til det næste step i din virksomhed.

 

Kl. 9.00-12.00

Formiddagen byder på spændende keynote-talere og et program i tre forskellige temaspor, hvor vi zoomer ind på aktuelle udfordringer for industrien. Hør forskellige perspektiver på, hvordan vi skaber en stærkere og mere konkurrencedygtig industri.

 

Teknologi og Innovation

Den industrielle konkurrencekraft handler i høj grad om at kunne reagere og implementere nye trends og teknologier – en omstilling, som i den grad kommer til at accelerere i de kommende år. Vi sætter spot på hvordan du som virksomhed kan tilgå ny viden og teknologi, og hører perspektiver på hvordan du kan optimere din produktion gennem automatisering, robotics, AI og Digitalisering.

 

Grøn Omstilling

Med en ambition om at have verdens første klimaneutrale produktionsindustri er det afgørende, at danske produktionsvirksomheder kommer med ombord – ikke kun for klimaets skyld, men også for konkurrenceevnen. Vi sætter fokus på, hvordan danske produktionsvirksomheder kan anvende den grønne omstilling til en konkurrencefordel med konkret inspiration og eksempler.

 

Kompetencer og Arbejdskraft

Tendenser som grøn omstilling, digitalisering, og en rivende udvikling med ny teknologi stiller krav til virksomhedernes evner til at omsætte til konkret handling. Og det er lettere sagt end gjort, for hvad er der behov for af viden og kompetencer til at tage konkret fat i de problemstillinger og omsætte det til værdi i virksomhederne? Hvordan kan man som virksomhed sikre det? Den diskussion sætter vi fokus på i sporet kompetencer og arbejdskraft.

 

Kl. 13.00-16.00

Eftermiddagen byder på et væld af muligheder, som du kan sammenstykke dit helt eget program ud fra.

Vi flytter aktiviteterne ud i Vidensarenaen.

 

Her kan du møde andre industrivirksomheder, som deler deres erfaringer. Du kan få demonstreret spændende teknologi og komme i dialog med en masse aktører, der kan understøtte vækst, udvikling og omstilling i din virksomhed.

Hvad end du ønsker at komme i gang med grøn omstilling, at blive klogere på digitalisering og automatisering eller sikre dig, at din virksomhed har de kompetencer, I har behov for – ja, så er der inspiration og hands-on viden at hente i Vidensarenaen.

 

Tid og sted

Onsdag d. 3. november 2021 kl. 09.00-16.00

Messe C – Fredericia

 

Tilmelding

  • Heldagsprogram inkl. frokost – 225 kr. (inkl. moms)
  • Formiddagsprogram – 0 kr
  • Eftermiddagsprogram – 0 kr.

Tilkøb af frokost er også mulig, selv om man blot tilmelder sig formiddags- eller eftermiddagsprogram: 225 kr. inkl. moms

 

Tilmelding via industriensdag.dk

Industriens Dag er arrangeret af Trekantområdet Danmark i samarbejde med Fremstillingsindustrien, IDA, DI Trekantområdet og de syv erhvervsorganisationer i Trekantområdet: Haderslev Erhvervsråd, Business Kolding, Vejle Erhverv, Middelfart Erhvervscenter, Business Fredericia, Billund Erhvervsfremme og UdviklingVejen.