Stort tillykke til KIRKBI A/S, som er modtager af ErhvervsFremmeprisen 2020.

I går aftes afholdte vi online overrækkelse af ErhvervsFremmeprisen 2020 – lidt senere på året end planlagt pga. Corona, men glæden var ikke mindre.

KIRKBI modtog prisen for sit ekstraordinære engagement og aktivitet i Billund Kommune. Aktiviteter, som har afgørende betydning for realisering af Billund Byvision – bl.a. færdiggørelsen af Butikstorvet i Billund i efteråret 2020, samt Campus og Kastanjehjørnet. Aktiviteter, som skaber vækst i hele kommunen – både ift. arbejdspladser og bosætning.
Prisens faddere oplever KIRKBI som en væsentlig vækstmotor for hele kommunen og en rigtig god og ansvarlig samarbejdspartner.

Udover prisoverrækkelsen hyldede vi også vores øvrige erhvervsliv og den positive udvikling vi oplever i kommunen.

Igen, stort tillykke til KIRKBI og tak til alle Jer som så med!