Forside / Arrangementer / Grønt AI-potentialetjek – Hvordan kan din virksomhed bruge data og AI som drivkraft for både grøn- og økonomisk gevinst

Grønt AI-potentialetjek – Hvordan kan din virksomhed bruge data og AI som drivkraft for både grøn- og økonomisk gevinst

Hvordan kan kunstig intelligens og data hjælpe din virksomhed med at reducere ressourceforbrug, effektivisere driften og styrke konkurrenceevnen?

På dette workshopforløb arbejder du med din egen virksomhed og får hjælp til at identificere, hvor AI og digitalisering kan skabe størst værdi – både for den grønne omstilling og for bundlinjen.

Du får:

  • Overblik over, hvor AI og digitalisering kan skabe værdi i din virksomhed
  • Konkrete idéer til initiativer med både grøn og økonomisk effekt
  • Sparring med AI-specialister fra Alexandra Instituttet
  • Et beslutningsgrundlag for, hvor det giver mest mening at starte

Forløbet er gratis for virksomheder i Billund Kommune og er en del af Grøn Konkurrencekraft og Afkobling 2030. Det gennemføres i samarbejde med Alexandra Instituttet, som hjælper virksomheder med at omsætte grønne ambitioner til konkrete handlinger.

Har du spørgsmål til workshopforløbet, så kontakt Billund Erhvervs forretningsudvikler, Lars Gadgaard, på lg@billunderhverv.dk.

Hvem er det relevant for?

Workshopforløbet er relevant for virksomheder, der vil afsøge grønne forretningsmuligheder og udvikling med grøn omstilling.

Det er særligt relevant for følgende brancher: Industri, produktion, service, handel, transport og bygge- og anlægsbranchen.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.

Hvem er oplægsholder?

Oplægsholderne på dette workshopforløb er blandt de bedste rådgivere inden for AI.

De kommer fra Alexandra Instituttet og vil hjælpe dig med at få indsigt i, hvordan din virksomhed kan omsætte AI og digitalisering til både grønne resultater og økonomisk gevinst.

Alexandra Instituttet er en dansk organisation, der hjælper virksomheder og offentlige organisationer med at bruge ny teknologi og IT i praksis.

De arbejder blandt andet med AI, cybersikkerhed og digital udvikling – og hjælper virksomheder med at finde smarte digitale løsninger på konkrete udfordringer.

Sådan foregår det

  • 1. september 2026 kl. 09.00–10.00: Online opstart
  • 8. og 9. september 2026 kl. 09.00–12.30: Workshops hos Billund Erhverv

Bemærk, at du ved tilmelding kun får mulighed for at få den første dato (1. september) i din kalender. Husk derfor selv at tilføje de to datoer for workshoppen (8. og 9. september kl. 09.00 – 12.30).

På workshoppen arbejder du løbende med din egen virksomhed i tæt dialog med eksperterne.

Du skal medbringe din egen computer og være indstillet på en mindre forberedelsesopgave.

Vi serverer vand, kaffe, brød og sandwich.

Grøn omstilling, Teknologi og digitalisering

Praktiske informationer

Dato:
tirsdag d. 1. september 2026
Tidspunkt:
Kl. 09:00 - 10:00
Sted:
Online + Billund Erhverv, Kløvermarken 35, 7190 Billund
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
25. august 2026

Josefine Gren Runge

Studentermedhjælper

Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.

Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.

Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie Josefine Schou Lauesen

Kommunikation og markedsføring

Julie styrer vores kommunikation og markedsføring.

Hun har erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.

Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Hun skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne K. Thomsen

Erhvervskoordinator & Newcomer Service

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.

Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne Hestbech Witte

Forretningsudvikler

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri. 

Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling. 

Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik Hensgen

Forretningsudvikler

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.

Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars Gadgaard

Forretningsudvikler

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.

Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.

Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®

Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie Skov Lillelund

Direktør

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.

Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.

Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.

Forskel på A- og B-medlemmer

Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.

Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.

Gæst

Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.

Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.

Luk igen