I dette netværk kan du sparre med andre soloselvstændige, der står i samme situation som dig med mange funktioner og kasketter, så du kan flytte både dig selv og din virksomhed.
Om du har været i gang i tre år eller tyve år, er underordnet - det er dig som person og dit ønske om fortsat at udvikle din forretning, som er vigtigt.
I netværket deler vi viden og erfaringer, og vi henter inspiration og eksperter udefra. Vi arbejder både på det strategiske-, taktiske- og operationelle niveau, og vi vægter, at deltagerne i netværket deltager kontinuerligt på møderne.
Netværket faciliteres af Billund Erhverv, og som netværksdeltager bidrager du til indhold og udvikling af netværket.
Vi mødes seks gange årligt.
Nogle gange til morgenmøder kl. 08.00 - 10.00, og andre gange lægger vi mødet i forbindelse med arrangementer, som er relevante for deltagerne i netværket. Alle tidspunkter meldes ud i god tid.
Pris for deltagelse i netværket er kr. 3.500,- ekskl. moms pr. år.
27. august 2026 kl. 08.00 - 10.30
Netværksmøde: Hvad sker der, hvis du dør?
Sted: Vores Frirum, Butikstorvet 6B, 7190 Billund
Hvordan sikrer du dig, at din virksomhed kan fortsætte driften, hvis du som ejer pludselig bliver ramt af sygdom eller dør?
Det er et spørgsmål, som mange virksomhedsejere først forholder sig til, når situationen opstår – men hvor rettidig planlægning er afgørende.
I denne sidemandsdialog sætter Niels Rud Aamann fokus på din virksomheds beredskab og de vigtigste overvejelser, der bør være på plads i tide.
Med udgangspunkt i både praktiske og juridiske forhold gennemgår vi, hvordan du bedst forbereder dig, så virksomheden kan videreføres uden unødig usikkerhed for medarbejderne, samarbejdspartnere og efterladte.
Sidemandsdialog vedr. virksomhedens beredskab: Praktisk forberedelse og stedfortræder
For at sikre din virksomhedsfortsatte drift i tilfælde af sygdom eller dødsfald, er det vigtigt at tage stilling til følgende:
Et dødsfald kan skabe betydelig usikkerhed, både juridisk og driftsmæssigt. Derfor er det afgørende at have forberedt sig på forhånd. På dagen gennemgår vi nogle af de mest almindelige problemstillinger og overvejelser i denne forbindelse.
Niels Rud Aamann er partner og advokat hos Penta Advokater med mange års erfaring i rådgivning af virksomheder og håndtering af komplekse juridiske forhold. Han arbejder særligt med involventsret, inkasso, tvangsauktioner samt behandling af dødsboer.
Niels bistår både virksomheder og private med at finde praktiske og holdbare løsninger – ofte i situationer, hvor der er økonomiske udfordringer eller behov for hurtig afklaring. Med sin indgående erfaring sikrer han en effektiv og tryg proces for sine klienter.
10. september 2026 kl. 16.00 - 18.00
En hyggelig omgang minigolf, hvor vi kombinerer netværk med lidt uformel konkurrence.
Sted: Billund Minigolf, Hølvej 4, 7190 Billund.
En oplagt mulighed for at møde andre solo- og selvstændige i mindre virksomheder, udveksle erfaringer og skabe nye relationer i afslappede rammer.
Der vil være vand, sodavand, øl og snacks som afslutning.
Alle kan være med uanset minigolfniveau.
6. oktober 2026 kl. 08.00 - 11.00
Netværksmøde med oplæg af Palle Kjær med fokus på at drive sin egen virksomhed og stå alene med beslutningerne.
Sted: Admin4You, Cargo Centervej 68, 1. th., 7190 Billund.
I dette oplæg sætter Palle Kjær fokus på, hvordan du som soloselvstændig eller ejerleder kan få en mere håndholdt tilgang til din udvikling – med inspiration fra sidemandsoplæring.
Oplægget tager udgangspunkt i virkeligheden hos mindre virksomheder og kredser om helt konkrete spørgsmål som:
Palle arbejder med en praksisnær tilgang, hvor teori bliver omsat til handling.
Han sætter fokus på:
Oplægget er dialogbaseret og tager udgangspunkt i deltagernes egne situationer. Målet er, at du går derfra med konkrete idéer og værktøjer, du kan bruge med det samme i din virksomhed.
Palle arbejder med udvikling af ejerledere og mindre virksomheder med fokus på praksisnær sparring og konkret fremdrift. Gennem mange års erfaring med rådgivning af selvstændige har han opbygget en stærk forståelse for de udfordringer, man står med, når man både er leder, specialist og beslutningstager i sin egen virksomhed.
Hans tilgang er jordnær og handlingsorienteret. Palle arbejder ikke med standardløsninger, men tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed og dens hverdag. Med fokus på sidemandsoplæring hjælper han virksomhedsejere med at skabe overblik, træffe bedre beslutninger og omsætte idéer til konkrete handlinger.
Palle er særligt optaget af at gøre udvikling enkelt og anvendeligt – så det ikke bliver noget, der ligger ved siden af driften, men en integreret del af hverdagen.
24. november 2026 kl. 08.00 - 10.30
Mental styrke som selvstændig – skab fremdrift uden at brænde ud.
Sted: Ved Arne, AJ Gård Support, Vestervalg 15, 7190 Billund.
Som selvstændig er du ofte både direktør, sælger, projektleder, specialist og bogholder på samme tid. Friheden er stor, men det er presset også.
Mange selvstændige oplever perioder, hvor opgaverne hober sig op, beslutningerne står i kø, og det kan være svært at finde balancen mellem ambitioner, kunder og privatliv. Resultatet kan være manglende fokus, lavere energi og i værste fald stress.
I dette oplæg sætter Søren Leth Nielsen fra Zephyr Consulting fokus på, hvordan du som soloselvstændig kan styrke din mentale robusthed, skabe mere overblik og arbejde mere målrettet uden at løbe hurtigere.
Vi kommer blandt andet omkring:
Oplægget tager udgangspunkt i praktiske erfaringer fra både erhvervslivet, projektverdenen og livet som selvstændig. Der bliver fokus på konkrete værktøjer, refleksion og dialog mellem deltagerne.
Målet er, at du går hjem med konkrete værktøjer til at skabe mere ro, bedre prioriteringer og større fremdrift i din virksomhed.
Oplægsholder Søren Leth Nielsen ejer Zephyr Consulting og arbejder med ledelse, strategi, projektledelse og personlig udvikling. Han har mere end 30 års erfaring fra Forsvaret og internationale virksomheder som Siemens, Maersk Oil og TotalEnergies.
I dag hjælper han ledere, projektledere og ejerledere med at skabe resultater i en hverdag præget af forandringer, højt tempo og mange krav. Hans tilgang er jordnær, direkte og praksisnær, med fokus på løsninger, der kan omsættes til handling med det samme.
17. december 2026 kl. 13.00 - 16.00
Netværksmøde forud for "Vi ønsker hinanden en god jul"
Sted: Billund Erhverv, Kløvermarken 35, 7190 Billund.
Mere info og mulighed for tilmelding følger.
23. oktober 2025 kl. 08.00 - 10.00
Morgenmøde med opstart af netværket. Blomstergalleriet, Gammelbro 74B, 7190 Billund.
11. november 2025 kl. 08.00 - 10.00
Morgenmøde, Plantage Caféen, Billundvej 43, 7250 Hejnsvig.
18. december 2025 kl. 13.00 - 15.00
Netværksmøde forud for "Vi ønsker hinanden glædelig jul" ved Billund Erhverv.
12. januar 2026 kl. 16.00 - 20.45
Nytårskur, Billund Erhverv, Kløvermarken 35, Billund.
26. februar 2026 kl. 08.00 - 10.30
Workshop med fokus på adfærdsdesign for selvstændige med oplægsholder Majken Juhl Jensen, der er uddannet antropolog og har hjulpet hundredevis af soloselvstændige med at starte virksomhed.
24. marts 2026 kl. 08.00 - 11.00
Morgenmøde, workshop og inspirerende netværksarrangement med oplæg af Lene Hedahl i de kreative rammer hos Vores Frirum.
28. april 2026 kl. 08.00 - 11.00
TOOL BOX: Sådan skaber du en forretnings med LinkedIn.
2. juni 2026 kl. 15.00 - 20.00
Netværksmøde med workshop om motivation, værdier og drivkræfter som selvstændig med Lisbeth Fangel Lloyd inkl. walk and talk og aftensmad i Plantage Caféen.
18. juni 2026 kl. 14.00 - 17.00
Netværksmøde afholdes forud for "Vi ønsker hinanden god sommer" ved Billund Erhverv, Kløvermarken 35, Billund.
Vi prioriterer et stærkt og tillidsfuldt netværk.
For at sikre størst muligt udbytte for alle deltagere sammensættes netværket på baggrund af brancher og profiler, og derfor indledes alle medlemskaber af netværket med en dialog med forretningsudvikler Marianne Hestbech Witte.
Her afklarer vi forventninger og sikrer, at netværket fortsat har den rette sammensætning af virksomheder og brancher.
Ønsker du at høre mere om vores netværk for solo- og selvstændige i mindre virksomheder, så kontakt os i dag.

Marianne Hestbech Witte
Forretningsudvikler
Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.
Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.
Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie styrer vores kommunikation og markedsføring.
Hun har erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.
Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Hun skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.
Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.
Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri.
Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling.
Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.
Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.
Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.
Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®
Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.
Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.
Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.
Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.
Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.
Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.
Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.