Forside / Arrangementer / Grøn Konkurrencekraft: Overlevelsesguide til de nye emballageregler – undgå salgsstop og bøder i 2026

Grøn Konkurrencekraft: Overlevelsesguide til de nye emballageregler – undgå salgsstop og bøder i 2026

Den 12. august 2026 ruller en bølge af nye EU-krav ind over alle, der pakker, sender eller sælger varer. Det er Emballagedirektivet, der kommer med nye spilleregler for at drive forretning i Europa.

Hvis dokumentationen mangler, når kontrollen kommer, er konsekvenserne kontante:

  • Øjeblikkeligt salgsstop
    Myndighederne kan lukke for dit salg og kræve dine varer fjernet fra hylderne med øjeblikkelig virkning
  • Bøder
    Sanktionerne er designet til at være “afskrækkende” – det skal aldrig kunne betale sig at lade være
  • Markedsforbud i hele EU
    En fejl i dokumentationen kan lukke adgangen til 450 millioner forbrugere
  • Badwill-fælden
    Et påbud for ulovlig emballage pynter aldrig i årsrapporten eller over for dine grønne kunder

Vi har designet en formiddag, der giver dig præcis det, du skal bruge for at manøvrere EU-direktivet om emballage og emballageaffald.

Arrangementet er for dig, hvis virksomhed rører ved emballage, der ender hos en kunde – privat eller erhverv:

  • Producenter og mærkeproducenter
    Virksomheder, der får produceret varer med eget logo eller navn på emballagen
  • Importører
    Alle der henter varer i Danmark fra udlandet (både EU og lande udenfor EU). Her følger ansvaret med varen over grænsen
  • Webshops og distributører
    Hvis du pakker varer i forsendelseskasser, bruger fyldmateriale eller tape for at sende dem til kunden
  • Fyldere
    Virksomheder, der køber tom emballage og selv fylder deres produkter i (f.eks. byggeri eller et bageri)

Bagatelgrænse: Virksomheder med under 8 tons emballage årligt får en simplere indberetningsmodel under ca. 15 mio. kr., medmindre de arbejder med engangsplast.

Mikrovirksomheder: Der findes lempelser for virksomheder med færre end 10 ansatte og en omsætning på under ca. 15 mio. kr., medmindre de arbejder med engangsplast.

Program

Kl. 08.30 – 08.40: Velkomst: Hvorfor er vi her?
Kort og kontant introduktion til EU’s Emballagedirektiv (Forordning (EU) 2025/40), og vi forklarer, hvorfor det vigtigt, og hvordan det kan blive en konkurrencefordel at være på forkant allerede nu.

Kl. 08.40 – 10.30: Regler, krav og alt det med småt
Vi oversætter de juridiske gloser til letforståeligt sprog og gennemgår de nye spilleregler:

  • Materialevalg: Hvad må kassen egentlig være lavet af i fremtiden?
  • Genanvendelse: Hvordan sikrer du, at din emballage ikke ender som et problem, men som en ressource?
  • Hvem har ansvaret: dig, din leverandør eller din kunde? (Miljøstyrelsen)
  • Affaldsforebyggelse: Kunsten at pakke sikkert uden at sende bjerge af affald afsted.

Kl. 10.30 – 11.30: Panik-fri zone: Dokumentation og dialog
Den 12. august 2026, hvor Emballagedirektivet bliver et lovkrav, er lige om lidt.
Vi hjælper dig med at lande blødt:

  • Systematik frem for kaos: Sådan opbygger du en dokumentation, der er til at håndtere i en travl hverdag.
  • Hvad med mine produkter? Vi åbner for dialog om dine konkrete udfordringer og specifikke varetyper.
  • Køreplanen: Vi lægger en plan, så du kan gå herfra med ro i maven.

Hvem er din oplægsholder?

Vi har allieret os med Hülya Ucar, PhD specialist i cirkulær økonomi og materialer, fra konsulenvirksomheden Reccura.

Hülya Ucar arbejder med bæredygtige løsninger for plast og genanvendelse. Hun har stor erfaring med at udvikle teknologier til at genbruge materialer, og hun har særligt fokus på cirkulær økonomi og på at tænke plastens livscyklus ind helt fra starten.

Reccura er en konsulentvirksomhed med et dedikeret team af fagfolk, der hjælp virksomheder og organisationer på deres bæredygtighedsrejse.

Vedrørende fotografering

Vi gør opmærksom på, at vi tager billeder til arrangementet. Hvis du ikke ønsker at optræde på billederne, bedes man kontakte en medarbejder fra Billund Erhverv.

Grøn omstilling

Praktiske informationer

Dato:
torsdag d. 30. april 2026
Tidspunkt:
Kl. 08:30 - 11:30
Sted:
Billund Erhverv, Kløvermarken 35, 7190 Billund
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
27. april 2026

Josefine Gren Runge

Studentermedhjælper

Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.

Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.

Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie Josefine Schou Lauesen

Kommunikation og markedsføring

Julie styrer vores kommunikation og markedsføring.

Hun har erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.

Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Hun skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne K. Thomsen

Erhvervskoordinator & Newcomer Service

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.

Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne Hestbech Witte

Forretningsudvikler

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri. 

Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling. 

Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik Hensgen

Forretningsudvikler

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.

Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars Gadgaard

Forretningsudvikler

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.

Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.

Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®

Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie Skov Lillelund

Direktør

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.

Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.

Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.

Forskel på A- og B-medlemmer

Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.

Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.

Gæst

Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.

Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.

Luk igen