Forside / Arrangementer / Salg & generationsskifte: Overvejer du at sælge eller overdrage din virksomhed – nu eller på sigt?

Salg & generationsskifte: Overvejer du at sælge eller overdrage din virksomhed – nu eller på sigt?

At sælge eller overdrage sin virksomhed er for de fleste en stor beslutning med mange overvejelser: Hvad er virksomheden egentlig værd? Hvad kigger en køber efter? Og hvordan forbereder man sig som sælger bedst muligt – både økonomisk og mentalt?

Det er noget af det, du kan få svar på fra to erfarne oplægsholdere, der til daglig arbejder med virksomhedssalg, generationsskifte og ejerskifte. De giver dig indsigt i de vigtigste mekanismer, faldgruber og muligheder i processen.

Du får bl.a. svar på:

  • Hvordan fastsætter man værdien af en virksomhed – og hvilke multipler bruges i praksis?
  • Hvordan påvirker gæld, arbejdskapital og egenkapital det beløb, du reelt står tilbage med efter et salg?
  • Hvor meget betyder din egen rolle og nøglepersonerne for virksomhedens pris?
  • Hvad sker der fra den første værdiansættelse til den endelige aftale?
  • Hvilke juridiske krav, garantier og forpligtelser følger med et salg?
  • Og ikke mindst: Hvordan adskiller et generationsskifte sig fra et salg til en ekstern køber?

I forbindelse med arrangementet er det muligt af få en dialog med Allan Clausen, der er forretningsudvikler ved Erhvervshus Sydjylland, med speciale inden for generation- og ejerskifte.

Dette arrangement er for dig, der:

  • Vil forstå, hvad der skaber værdi i en virksomhed
  • Ønsker at undgå dyre fejl
  • Vil være bedre forberedt på muligheder og beslutninger i forbindelse med overdragelse og salg af en virksomhed

Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Bitten Korntved Koch

Bitten Korntved Koch er partner og advokat hos SKOV Advokater. Hun beskæftiger sig primært med køb og salg af virksomheder, og hendes arbejdsfelter omfatter både selskabsret og konkurrenceret.

Bitten har indgående erfaring med hele processen ved virksomhedsoverdragelser – fra due diligence til kontrakter og håndtering af konkurrenceklausuler.

John Frellsen

John Frellsen har gennem mere end 20 år arbejdet med kommerciel ledelse, både som direktør og ejerleder.

Siden 2009 har han drevet egne virksomheder i Schweiz, Sverige og Danmark og medvirket i flere virksomhedshandler – både som køber og sælger.

John blev i 2019 Senior Partner i Bonorum Partners A/S.

Deltagerliste

Ved tilmelding accepterer du, at dit navn, din titel og virksomhed, som du selv angiver ved tilmelding, kan indgå på en deltagerliste, der kan deles med de øvrige deltagere til arrangementet.

Vedrørende fotografering

Vi gør opmærksom på, at vi tager billeder til arrangementet. Hvis du ikke ønsker at optræde på billederne, bedes man kontakte en medarbejder fra Billund Erhverv.

Erhvervsarrangement, Medlemsarrangement

Praktiske informationer

Dato:
onsdag d. 22. april 2026
Tidspunkt:
Kl. 08:00 - 10:00
Sted:
Billund Erhverv, Kløvermarken 35, 7190 Billund – Lokale 3&4
Pris:
Gratis
Tilmeldingsfrist:
15. april 2026

Josefine Gren Runge

Studentermedhjælper

Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.

Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.

Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie Josefine Schou Lauesen

Kommunikation og markedsføring

Julie styrer vores kommunikation og markedsføring.

Hun har erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.

Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Hun skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne K. Thomsen

Erhvervskoordinator & Newcomer Service

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.

Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne Hestbech Witte

Forretningsudvikler

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri. 

Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling. 

Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik Hensgen

Forretningsudvikler

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.

Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars Gadgaard

Forretningsudvikler

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.

Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.

Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®

Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie Skov Lillelund

Direktør

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.

Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.

Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.

Forskel på A- og B-medlemmer

Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.

Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.

Gæst

Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.

Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.

Luk igen