Forside / Arrangementer / Teknologitur til København – med fokus på forsyningssikkerhed, kernekraft og PtX

Teknologitur til København – med fokus på forsyningssikkerhed, kernekraft og PtX

Vi besøger centrale aktører stævne, som arbejder med og forsker i nye teknologier inden for kernekraft og PtX.

Hvorfor?

Fordi vi er nysgerrige, og fordi forsyningssikkerhed er afgørende for erhvervslivet.
Fordi vidende og inspirerende mennesker inviterer os indenfor og gør os klogere, nuancerer og perspektiverer.
Og fordi netværk skaber værdi.

Vi besøger markante virksomheder og forskningsinstitutioner, der inviterer os indenfor og deler præsentationer, indsigter og erfaringer med kernekraft som element i PtX.

Turen er for medlemmer i Billund Erhverv. Der er plads til 25 deltagere og max to deltagere pr. virksomhed. Tilmelding efter først til mølle-princippet.

Pris

Prisen for at komme med på teknologituren til København er 2500,- pr. deltager (ex. moms.)

Prisen inkluderer transport, overnatning, morgenmad, frokost, middag samt drikkevarer i forbindelse med måltider.

Programmet er under udarbejdelse og opdateres løbende.

Ved spørgsmål til program og deltagelse kontakt Marie Skov Lillelund på msl@billunderhverv.dk.

Se invitation til turen her.

Program

Torsdag den 23. april

Kl. 07.30

Transport i bus – afgang fra Billund Erhverv, Kløvermarken 35

Kl. 11.30 – 12.30: Frokost hos AL Sydbank på Sluseholmen

Kl. 12.30: Hvorfor verden har brug for atomkraft v. Partner Anatol Kjær Knudsen, 92 Capital ApS

Vi får en indflyvning til moderne reaktorteknologi, og hvordan det hænger sammen med forsyningssikkerhed og den grønne omstilling, samt et perspektiv på betydningen for dansk erhvervsliv og værdikæder.

Kl. 13.15: Megatrends og fremtidige investeringer v. Aktiechef Jesper Engedal, AL Sydbank

Vi får et kig ind i internationale megatrends, hvor energi og kernekraft også er centralt – både ift. forsyningssikkerhed, den grønne omstilling og investeringer.

Kl. ca. 14.15: Transport til Saltfoss Energy, Kbh. N.

Kl. 15.00 – 17.00: Besøg hos Saltfoss Energy

Den danske startup Saltfoss Energy (tidligere Seaborg Technologies) er helt fremme i udvikling af modulære reaktorer baseret på smeltet uransalt (såkaldte saltreaktorer).

Der er tale om en ny type avanceret atomkraftteknologi med fokus på at levere grøn energi til de globale vækstøkonomier. Teknologien er designet til at være væsentligt mere sikker end traditionelle reaktorer, da brændslet er blandet i flydende salt, hvilket forhindrer nedsmeltning og eksplosioner.

Vi skal bl.a. høre om udviklingen af Compact Molten Salt Reactor (CMSR-atomreaktorer), flydende atomkraftværker, Saltfoss Energys udvikling som virksomhed, deres samarbejder med store internationale aktører som koreanske Samsung Heavy Industries og KHNP, og forventningerne til kommercialisering af teknologierne.

Transport i bus til Hotel Marina i Vedbæk.

Kl. 18.30: Perspektiver fra Christiansborg – forsyningssikkerhed og kernekraft

Vores ’lokale’ folketingsmedlem Frederik Bloch Münster (C) giver indblik i egne tanker og visioner, og hvor han ser de politiske vinde på Christiansborg for fremtidens forsyningssikkerhed, hvor han ser kernekraft i ligningen og potentialerne for dansk erhvervsliv.

Fælles middag og netværk.

 

Fredag den 24. april

Morgenmad på hotellet

Transport til DTU, Lyngby

Kl. 09.00 – 11.00: Besøg på Nuclear Energy DTU

Mange forskellige forskningsfelter og fagligheder har relevans for udviklingen af atomkraftteknologi. På DTU bedriver otte institutter forskning, som bidrager med viden om særligt saltsmeltereaktorer, også kaldet MSR.

Kernekraft ved hjælp af fission har eksisteret i mere end syv årtier, og teknologien har ændret sig markant i årenes løb. Særligt i de seneste år er atomkraft igen blevet genstand for intens forskning og udvikling, og helt nye former for reaktorer er under udvikling.

Bent Lauritzen Senior Researcher, Head of Centre, Nuclear Energy DTU giver os indblik i, hvordan DTU bidrager til forskningen og til at skabe viden om teknologiernes potentialer og begrænsninger.

Kl. 11.30 – 13.00: The OneHub og NNE – samarbejde og alliance over Øresund

Göran Engberg, CEO for NordicNuclearEnergy og Kristina Wojnicki, ansvarlig for Investor Relations i NNE og koordinator for The OneHub, giver os indblik i NNEs udvikling af næste-generations kernekraftteknologi i Norden med fokus på sikre, bæredygtige og fossilfrie energisystemer. NNE er ligeledes drivere af Öresund Nuclear Energy Hub ’The OneHub’, som er et dansk-svensk samarbejde, som skal accelerere kernekraftssektoren i Øresundsregionen.

Ca. kl. 13.00 Transport retur til Billund.

Vi forventer, at frokosten tages med i bussen.

Forventet ankomst i Billund kl. ca. 17.00.

Grøn omstilling, Medlemsarrangement, Medlemsnetværk, Teknologi og digitalisering

Praktiske informationer

Dato:
23. apr 2026 - 24. apr 2026
Tidspunkt:
Kl. 07:30
Sted:
København
Pris:
2.500,00 kr.
Ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
6. april 2026

Josefine Gren Runge

Studentermedhjælper

Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.

Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.

Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie Josefine Schou Lauesen

Kommunikation og markedsføring

Julie styrer vores kommunikation og markedsføring.

Hun har erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.

Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Hun skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne K. Thomsen

Erhvervskoordinator & Newcomer Service

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.

Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne Hestbech Witte

Forretningsudvikler

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri. 

Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling. 

Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik Hensgen

Forretningsudvikler

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.

Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars Gadgaard

Forretningsudvikler

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.

Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.

Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®

Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie Skov Lillelund

Direktør

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.

Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.

Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.

Forskel på A- og B-medlemmer

Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.

Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.

Gæst

Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.

Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.

Luk igen