Forside / Arrangementer / Lederseminar: Ledelsens ansvar – Governance, Forebyggelse og Risiko

Lederseminar: Ledelsens ansvar – Governance, Forebyggelse og Risiko

For dig, som opererer på internationale markeder og eksporterer.

Told, tariffer, eksport og samhandel – få status på eksportmarkeder og bliv skarp på dit ansvar som leder eller bestyrelse, når du eksporterer og samarbejder internationalt.

Det bliver en stadig mere og mere kompleks opgave at sidde i ledelsen og bestyrelsen i danske virksomheder – ikke mindst, hvis virksomheden i den ene eller anden form opererer uden for landets grænser. Det stiller store krav til, hvad man som ledelse skal være opmærksom på.

Der er gennem de seneste år blevet afsagt domme i Danmark, der gør os klogere på, hvad der er do’s and don’ts i bestyrelses- og direktionslokalet.

Vi kan ikke komme til bunds i alle problemstillinger i løbet af én formiddag, men vi bestræber os på at komme rundt om relevante emner såsom:  

  • Governance – den gode bestyrelsesbeslutning, også når det skal gå stærkt
  • Særlige fokuspunkter for eksportvirksomheder – herunder betydning af den geopolitiske situation, sanktioner, eksportkontrol og korruption
  • Den nyeste praksis – hvornår er man i risiko for at pådrage sig ledelsesansvar
  • Hvilke udviklingstendenser har vi set igennem de seneste par år – og hvad forventer vi af nye trends de næste år
  • Gode råd til, hvordan risikoen for at blive involveret i sager om ledelsesansvar reduceres
  • Forsikring og skadesløsholdelseserklæringer

Vi opstarter dagen med et kig på Verdens tilstand og status på vores eksportmarkeder v/ Sebastian Schwarz Head of Danish Export Academy – Danmarks eneste kursuscenter, som udelukkende fokuserer på eksport.

Sebastian vil med afsæt i den internationale situation med told, tariffer og samarbejder give indblik i både udfordringer og muligheder, når du som virksomhedsleder eksporterer og samarbejder internationalt.

Herefter er der indlæg af partnere Tyge Rasmussen og Kolja Staunstrup fra Kromann Reumert.

Pris
Medlemmer: 995,- ekskl. moms
Ikke-medlemmer: 1995,- ekskl. moms

Bemærk, at sidste frist for tilmelding er fredag den 9. maj.

Tilmeldingen er bindende. Det vil sige, at betaling for seminaret ikke refunderes ved udeblivelse eller hindring i fremmøde. Dog kan pladsen overdrages til kollega ved henvendelse til Billund Erhverv på info@billunderhverv.dk.

Der er naturligvis fuld refusion af deltagerbetaling hvis seminaret mod forventning ikke gennemføres.

Program

Kl. 08.00
Morgenmad og netværk
Velkomst v/ direktør Marie Skov Lillelund, Billund Erhverv

Kl. 08.30
Verdens tilstand og status på vores eksportmarkeder v/ Head of Danish Export Academy Sebastian Schwarz

Kl. 09.30
Ledelsens ansvar v/ partner Tyge Rasmussen og partner Kolja Staunstrup, Kromann Reumert (pauser indlagt)

Kl. 12.30
Frokost og netværk

Det får du med
For dig:

  • Du får styr på, hvilke krav der er til dig som leder
  • Du får inspiration og værktøjer til at træffe de gode bestyrelsesbeslutninger
  • Du reducerer risikoen for at blive involveret i sager om ledelsesansvar
  • Netværk med andre lokale erhvervsledere

For din virksomhed:

  • En styrket ledelsesposition i forhold til at træffe de bedste beslutninger for din virksomhed
  • Et øget kendskab til forsikring og skadesløsholdelseserklæringer
  • Forebyggelse af fejl og forkert brugte penge

Sebastian Schwarz
Sebastian Schwarz er Head of Danish Export Academy.

Sebastian har læst statskundskab og har 20 års erfaring med internationalt samarbejde i form af projekter, events og networking på tværs af lande- og kulturgrænser.

Siden 2008 har Sebastian været ansat i Danish Export Association, hvor han hjælper danske eksportvirksomheder med at øge deres internationale vækst.

Tyge Rasmussen

Tyge er partner i Kromann Reumert og arbejder primært med selskabsret, køb og salg af virksomheder, investeringer i virksomheder samt kommercielle kontrakter (f.eks. distributions- eller agentaftaler).

Gennem sin erfaring med opkøb og salg i udlandet, bistand med etablering i udlandet og udenlandske aktører, der ønsker at etablere sig i Danmark, har Tyge en dyb indsigt i eksportvirksomheders juridiske udfordringer og det internationale miljø, de navigerer i.

 

Kolja Staunstrup

Kolja er partner i Kromann Reumert og er procesadvokat og har igennem de seneste 15 år ført en række af de mest profilerede sager om ledelsesansvar i Danmark.

Kolja har derfor et unikt indblik i, hvilke forhold man som ledelsesmedlem skal være særligt opmærksom på, for at reducere risikoen for at pådrage sig et ledelsesansvar. Udover at føre rets- og voldgiftssager rådgiver Kolja også løbende bestyrelser og direktioner.

Eksport

Praktiske informationer

Dato:
mandag d. 26. maj 2025
Tidspunkt:
Kl. 08:00 - 13:00
Sted:
Billund Erhverv, Kløvermarken 35, 7190 Billund
Pris (Medlem/Ikke medlem):
995,00 kr. / 1.995,00 kr.
Ekskl. moms
Tilmeldingsfrist:
9. maj 2025

Josefine Gren Runge

Studentermedhjælper

Josefine er i gang med at uddanne sig til Service- og Oplevelsesøkonom med speciale i eventmanagement, hvor hun til sommer starter på en top-up i Innovation og Entreprenørskab.

Hun hjælper primært til med de kommunikative opgaver, herunder SoMe, opdatering af hjemmesiden og digital markedsføring. Derudover hjælper hun til, hvor hun kan, indenfor hendes kompetenceområder.

Josefine har stor erfaring indenfor service- og turismefaget, hvor hun har tilegnet sig flere erfaringsbaserede evner – heriblandt hvordan man bedst muligt kommunikerer til forskellige målgrupper, samt evnen til at få et team til at løfte i flok. Hun har for nylig arbejdet med PR, hvor hun har lavet indhold til pressemeddelelser, SoMe og meget andet.

Julie Josefine Schou Lauesen

Kommunikation og markedsføring

Julie styrer vores kommunikation med sikker hånd.

Hun har flere års erfaring inden for ekstern kommunikation, opbygning af hjemmesider og digital markedsføring via nyhedsbreve, sociale medier og webindhold.

Julie er både struktureret, effektiv og har et skarpt overblik. Som erfaren tekstforfatter skaber hun indhold, der engagerer målgruppen – lige fra pressemeddelelser og nyhedsbreve til opslag på sociale medier, indhold til hjemmesider og fortællingen af den gode historie.

Marianne K. Thomsen

Erhvervskoordinator & Newcomer Service

Marianne har stor viden om arbejdskraftbehov, rekruttering og fastholdelse og har den tætte dialog med vores virksomheder om kobling til blandt andet studerende og driver vores lokale netværk for HR medarbejdere blandt vores medlemmer.

Hun har den daglige kontakt til potentielle og nye tilflyttere, som ønsker at bosætte sig i Billund kommune pga. job. Marianne har mange års erfaring fra det private og offentlige inden for rekruttering, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere.

Marianne står til rådighed, når virksomhederne rekrutterer internationalt, og hjælper med det, som ikke altid kan formidles på en hjemmeside eller på skrift til potentielle tilflyttere fra hele verden.

Marianne Hestbech Witte

Forretningsudvikler

Marianne er vores stærke lokale kapacitet i forhold til salg, markedsføring, forretningsudvikling af detail, turisme samt iværksætteri. 

Hun kommer med en solid baggrund med over 25 års erfaring som selvstændig og fra forskellige regi, hvor hun har arbejdet med opsøgende salg, udvikling af detailkoncepter, turisme, samt forretningsudvikling. 

Marianne møder du på daglig basis i vores startupmiljø og erhvervskontor på Kløvermarken, og hun hjælper med vejledning og sparring af iværksættere i hele Billund kommune. Marianne møder dig i øjenhøjde, gennemskuer hurtigt en problemstilling og kommer med løsningsforslag, der er til at forstå, og med skarpt kompas på online og grafisk kommunikation, som skal sikre bæredygtige virksomheder.

Paul-Erik Hensgen

Forretningsudvikler

Paul-Erik er cand. merc. i International afsætning med mange års erfaring som marketingchef i større B2B- og B2C-virksomheder (produktionsvirksomheder og turisterhvervet) hvilket har givet en stor kommerciel forståelse. Derudover har Paul-Erik i 10 år været selvstændig rådgiver for SMV’er.

Hans fokusområder hos Billund Erhverv er forretningsudvikling, iværksætteri, samt mentor- og investornetværk.

Lars Gadgaard

Forretningsudvikler

Lars kommer med en solid baggrund som forretningsudvikler og har godt kendskab til erhvervsfremmesystemet. Han har en kommerciel baggrund og du kan forvente en strategisk sparring om udvikling og vækst.

Han har erfaring som ejerleder gennem 11 år og har arbejdet på direktørniveau i flere virksomheder.

Lars’ fokusområder er forretningsudvikling, grøn og bæredygtig omstilling, digitalisering, kompetenceudvikling og strategi. Lars er certificeret i forskellige forretningsudviklingsværktøjer bla. Væksthjulet®

Har du brug for sparring på udvikling af din virksomhed, så er Lars kun et opkald væk.

Marie Skov Lillelund

Direktør

Marie har lederstokken i foreningen og sætter retningen i samarbejde med bestyrelsen og er i dagligdagen tæt på både foreningens drift og udvikling.

Hun er udførende på udvikling af foreningens strategiske indsatser og prioriterer dialogen og netværket med medlemmer og andre ’legekammerater’, som vil være med til at sikre vækst og udvikling i Billund kommune.

Marie er erfaren i bl.a. organisations- og forretningsudvikling, forandringsledelse, salg og strategisk kommunikation samt netværksudvikling og facilitering.

Forskel på A- og B-medlemmer

Du bliver A-medlem med stemmeret, hvis din virksomhed ligger i Billund Kommune.

Du bliver B-medlem uden stemmeret, hvis din virksomhed ligger uden for Billund Kommune, men du får samme muligheder for eksponering og deltagelse i netværksaktiviteter og arrangementer.

Gæst

Er du i tvivl om, om et medlemsskab af Billund Erhverv er noget for dig? Kom med som gæst til et af vores kommende arrangementer og bedøm selv.

Kontakt os på info@billunderhverv.dk, så kan du komme med som gæst til et valgfrit arrangement hvis der er plads.

Luk igen