Den grønne omstilling er godt i gang – og inden længe vil der sikkert komme en CO2-afgift, som vil gøre det endnu mere attraktivt at få den grønne omstilling gennemført i din virksomhed.

Du kan søge om at få 50.000 kr. i støtte til at videreudvikle din grønne idé, eller 150.000 kr. i støtte til at videreudvikle din grønne plan.

Du kan få glæde af Voucher 1, som puljen med 50.000 kr. hedder, hvis din virksomhed er en SMV og forholdsvis ny inden for grøn omstilling, og du gerne vil gøre virksomheden mere grøn – via rådgivning, investering og kompetenceudvikling.

Hvis du er nået skridtet videre i den grønne omstilling, er det måske Voucher 2, der kunne have din interesse. Voucher 2 er på 150.000 kr. og er til dig, der allerede har en grøn plan, og en ambition om at sætte fart på planerne, ligeledes via rådgivning, investering og kompetenceudvikling.

Virksomhedsprogrammet SMV Grøn åbnede for ansøgninger den 24. januar og ansøgningsfristen er 18. februar 2022.